[euskarazko hitzak bila Nola Erran hiztegiaren barnean]

euskarazko hitzetan

obtempérer

obtempérer /ɔptɑ̃peʀe/ // verbe transitif indirect
obtempérer à
obeditu obeditü (ZU)
il a refusé d'obtempérer
errefusatu du obeditzea ez du obeditu nahi izan ukatu du obeditzea
pour cela il n'avait pas hésité à obtempérer à la loi
hartakoz ere legeari obeditzeaz ez zen düdatü (ZU)